Skip to main content

Barchef

Herning Ny Teater søger en Barchef til at varetage driften af teatrets bar og foyer. Jobbet består af at servicere teatrets forestillingsgæster sammen med et motiveret team af barpersonale og supervisorer samt drive baren og foyer i samarbejde med barpersonalet

Stillingen er en fast deltidsstilling på 20 timer ugentligt, med skiftende arbejdstider.

Vi søger et engageret og udadvendt menneske, som har lyst til at arbejde i et teaterhus med høje ambitioner og en hel særlig relation til publikum.

Barchefen forestår den daglige drift og arrangementer i forhuset og er ansvarlig for planlægning og afvikling af alle forhusets aktiviteter.

Barchefen er ansvarlig for organisering og koordinering af de timelønnede medarbejdere i forhuset og refererer til teatrets ledelse. Barchefen er en stærk samlende kraft i afdelingen, og varetager kommunikation og koordination mellem forhus, administration, ledelse og produktion.

Primære arbejdsopgaver og ansvarsområder vil være:

  • At sikre driften af baren på Herning Ny Teater
  • Planlægning og organisering af arbejdsprocesser- og opgaver i bar og forhuset herunder vagtplaner for det timeansatte barpersonale.
  • Daglig ledelse, koordinering af barpersonale. Herunder udarbejdelse af vagtplaner, optræning og varetagelse af sikkerhedsmæssige øvelser.
  • At opprioritere salg og mersalg m.v. og gøre det på en måde, der passer til Herning Ny Teaters værdisæt og profil.
  • At udvikle og implementere en servicestandard for medarbejdere, som løfter serviceniveauet til et højere niveau.
  • Kontakt til leverandører, indgåelse af aftaler, bestilling af varer til barsalg og udvikling af barens sortiment.
  • Koordinering og afvikling af publikumsarrangementer (premierer, events, åbne prøver, åbent hus, kommercielle arrangementer mv. i samarbejde med teatrets ledelse)
  • Medvirken til udvikling af teaterets publikums-modtagelse og dialog herunder introduktioner og særlige skole-arrangementer, i samarbejde med ledelsen.
  • Billethåndtering – og salg.
  • Barafregning, lageroptælling, regnskab mv.

Vi forventer, at du har kompetencer inden for:

  • Service – og restaurationsbranchen. Gerne med en god portion erfaring.
  • Har erfaring med ledelse og regnskab.
  • Er den perfekte vært med et øje på hver finger – og et udpræget service-gen.
  • Erfaring med teatrets billetsystem ”Billetten” er en fordel men ikke et krav.
  • Er god til at kommunikere og evner at bevare overblikket og overskud til at se de enkelte mennesker i en hverdag med mange forskellige opgaver. 
  • Kan byde aktivt ind og samarbejde med teatrets ledelse i den fortsatte udvikling af publikums møde med teatret.
  • Er afklaret med at stillingen er deltid – og at arbejdstiden primært er beliggende aften- weekend (teatret spiller alle dage undtagen søndag & mandage) og kan variere meget fra uge for uge.

Vi tilbyder:

  • En plads i et stærkt arbejdsfællesskab med højt til loftet og mod til at gå nye veje.
  • Kolleger som brænder både for deres eget fag, for organisationen og for teatret som kunstart.
  • Mulighed for at forme din egen stilling i samarbejde med ledelsen.
  • Stor indflydelse på organisationens ansigt udadtil og udviklingen af teatrets dialog med publikum.

 Sådan søger du:

Ansøgningen og C.V sendes til karin@herningnyteater.dk

Stillingen er en fast deltidsstilling på 20 timer ugentligt fordelt over hele året.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Michael Asmussen på michael@herningnyteater.dk

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.   

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.

Vi afholder jobsamtaler løbende, hvis vi finder den rette kandidat.

Teater til alle. På Herning Ny Teater ønsker vi at lave teater, der sætter tanker og refleksion i gang – vi ser dette som vores fornemmeste opgave. Vi mennesker er heldigvis forskellige, så derfor oplever vi også forskelligt.

Glæd dig til et sæsonprogram med stor variation.
Jeg glæder mig til at se jer på Herning Ny Teater.

Michael Asmussen
Teaterdirektør