Skip to main content

EGENPRODUKTION

Der er noget, vi bliver nødt til at tale om.

Ann-Katrine skal afsted på en hårdt tiltrængt weekendtur til London med sin kæreste for at få pustet lidt tiltrængt romantik ind i forholdet igen. Så ringer det på døren. Udenfor står hendes store datter Cecilie og fortæller, at hun er stoppet på sit studie. Hun spørger, om hun må bo hos Ann-Katrine og hendes kæreste, indtil hun finder ud af, hvad hun så skal. Ann-Katrine får hurtig en lidt ubehagelig følelse af, at der er noget andet og mere på spil. At Cecilie vil hende noget, som ikke bliver sagt højt.  

Dette er begyndelsen på et skæbnesvangert og afgørende døgn for Ann-Katrine og hendes datter. I løbet af denne aften og nat møder vi også Ann-Katrines kæreste, som prøver at hjælpe og være så forstående, som han kan, men som hurtig finder ud af, at der er så meget, han ikke ved. Og Cecilies far, en anerkendt operasanger, som valgte familielivet fra, da Cecilie var helt lille.  

BAG FACADEN er en rå historie om det – ikke altid så nemme – forhold mellem mor og datter. Om følelser vi ikke bryder os om at tale om og skammen ved at rumme dem, fortalt med både kærlighed og humor – og ikke mindst en insisterende tro på, at vi skal blive ved med at møde og prøve at forstå hinanden, uanset hvor svært det end måtte være.   

ABONNEMENT: Få 50 kroner i rabat per billet ved køb af tre forskellige forestillinger i abonnementsordningen.

SPILLEPERIODE
19. september – 12. oktober 2024

SCENE
Salen i Herning Ny Teater

TID
Hverdage klokken 19:30
Lørdage klokken 16:00

PRIS
Voksne 225 kr. // Unge til og med 25 år 75 kr. // Abonnement 175 kr.

BAG FACADEN x WORLD MENTAL HEALTH DAY  

I anledning af World Mental Health Day inviterer vi til en gratis TALK for alle, der skal se BAG FACADEN på Herning Ny Teater d. 10. oktober.  

Aftenen starter ud med en intro i baren ved teaterdirektør Michael Asmussen kl. 18:45, hvorefter der er forestilling og talk med Charlotte Munck, Laura Kjær og Morten Frank Larsen.

Vi glæder os til at se jer, kære publikum, til en særlig aften, hvor I kommer helt tæt på.  

PROGRAM

Bag Facaden forestillingsprogram

Dyk ned i eksklusive interviews med stjernerne, forestillingsbilleder, CV-tekster og meget mere. 

Kom tættere på teamet bag

Glæd dig til en forestilling med stjerneskuespillere på rollelisten.  

Moderen

Charlotte Munck

Charlotte Munck er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Odense 1998. Hun er kendt fra en perlerække af film og tv, som “En kort en lang”, “Anna Pihl” og “Rita”, senest i den anmelderroste Netflix-succes “Skruk”. Hun været nomineret ad flere omgange, til både Robert- og Bodil-priser, og vandt prisen for “Best Actress” for sin rolle i den tyske spillefilm “Meeres Stille” på Nordic Film Festival i New York i 2016. Udover film og TV, arbejder Charlotte Munck på landets teaterscener, og derudover med improvisation, kunst, sang og som manuskriptforfatter. 

Datteren

Laura Kjær

Laura Kjær blev uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus i 2023, og har allerede et imponerende CV. Laura Kjær har for eksempel spillet roller i TV2’s serier “Badehotellet” og “Sommerdahl”, og har haft flere roller på teaterscenen, hvor hun sidst har spillet med i Folketeatrets “Lægen”. Derudover har Laura netop afsluttet optagelser på den internationale Netflix serie “The Girl from Oslo 2”, hvor hun kan opleves i en af hovedrollerne.  

Faderen

Morten Frank Larsen

Barytonen Morten Frank Larsen er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium og på Operaakademiet ved Det kgl. Teater. Siden 2000 har Morten været ansat som solist ved Volksoper og Staatsoper i Wien. Morten er en hyppig gæst på operascenerne verden over. I 2011 kunne man opleve ham på Metropolitanoperaen i New York som greven i Richard Strauss’ Capriccio. Her spillede han overfor den berømte sopran Renée Fleming og pressen fremhævede hans musikalske og stemmemæssige kvaliteter, men hæftede sig også ved hans elegante, sceniske nærvær. Morten Frank Larsen modtog i 1999 Fransesco Christofoli-prisen og modtog i 2002 Aksel Schiøtz-prisen. Udover dette er han udmærket med Eberhard Wächter-medaljen i Wien og blev i 2022 udnævnt østrigsk kammersanger som fjerde dansker nogensinde. 


Billeder fra forestillingen

af: Mingo photo


Bag Facaden:

MEDVIRKENDE:  Cecilie / Laura Kjær, Ann-Katrine / Charlotte Munck, Bjørn og operasanger / Morten Frank Larsen

SCENE: Dramatiker / Thomas Markmann, Instruktør / Kamilla Bach Mortensen, Scenograf og kostumedesigner / Nikolaj Heiselberg Trap, Lysdesigner / Ise Klysner Kjems, Lyddesigner og Komponist / Marcus A. Hjelmborg, Assisterende lyddesigner og repetitør / Gustav Andreas Berg, Scenemester og bygger / Niels Sangill, Afvikler / Anders Buch Gormsen, Systemtekniker / Michael Fogh, Kostumier og skrædder / Mørup Kostumer v/Hanne Mørup, Instruktørassistent og forestillingsleder / Amalie Bentzen

PROGRAM:  Foto / Mingo Photo, Layout / Merete Due Paarup

HERNING NY TEATER:  Direktør / Michael Asmussen, Producent og souschef / Karin Ravn Misser, Produktionsleder / Lars Jacob Pedersen, Marketingprojektleder / Julie Iversen, Salg og markedsføring / Lisa Agerbo Bjerg, Teaterskoleleder / Amalie Mose Klitgaard, Bogholder / Jan Larsen, GB Kontorservice, IT og administration / Alex Hansen, IT og administration / Nicolaj Steffensen, Pedel / Morten Buus

BAR:  Baransvarlig / Thomas Juul, Barpersonale / Kirstine Ruby, Alberte Melgaard, Cecilia Hyldgaard, Camilla Olesen, Elisabeth Lykke, Julie Danner Hessellund

PRESSE:  Bülow Kommunikation