TEATER I DIN BAGHAVE
Du tror det er løgn, til du har prøvet det: Et vidunderligt mix af optræden, lyde, musik, fortælling og nærvær giver dig en helt ny oplevelse af en vandretur i en have. Det er både poetisk, klogt, morsomt og givende, når Wunschmachine folder sig ud i en have nær dig. Det handler om planter, om duft, om havearbejde og om havens litteratur.
De første ord, du hører i de udleverede hovedtelefoner er: ”Hør haven taler. Hør dens historier folder sig ud.”
Sidste sæson var Stjernevandring med samme kunstnergruppe en stor succes. Nu kan du opleve dem tre forskellige steder, med haven som fokus.
Bemærk at forestillingen opføres forskellige steder på de tre aftener.