Vores historie

1965

Kulturelt Samråd grundlægges. De første forestillinger vises på Herning Teater.

1967-68

Teatertruppen Team – der udsprang af det aarhusianske avantegarde-teater Vestergade 58 – flytter ind i den gamle Fotorama-bygning i Jyllandsgade i august 1968. Det sker som resultat af et samarbejde med den lokale teaterforeningsformand K. O. Jensen.

Åbningsforestilling: “Picnic”.

1969

Teams første børneforestilling på turné “Hjælp, hvad er det dog, der sker” bliver en stor succes.

1970

Teams medlemmer splittes mellem dem, der vil bevare gruppeteatret, og dem, der ønsker et ensembleteater. Det ender med et brud.

1971

Andelsselskabet Team Teatret amba stiftes – med skuespillerne som andelshavere. Team Teatret beslutter, at det fremover kun vil samarbejde med Herning Teater om eksempelvis børneteaterturnéer.

1973

Team Teatrets forestillinger tager i højere grad afsæt i egnen og de lokale forhold. Der bliver dog stadig opført stykker af politisk karakter, hvilket giver teatret en uforudsigelig profil. Mange på egnen opfatter teatret som venstreorienteret og ønsker at mindske eller helt fjerne den økonomiske støtte til teatret.

1977

Foreningen “Hjælp Team” dannes. Formålet er at hjælpe Team Teatret med at dække et voksende underskud og oplyse om teatrets eksistens. Der afholdes en række “støttearrangementer” for teatret.

1979

Team Teatret flytter til den gamle gymnastiksal i Bethaniagade.

1980

Vedtagelsen af Egnsteaterloven bevirker, at kommunerne får det økonomiske ansvar for egnsteatrene. For Team Teatret betyder det nedskæringer i den offentlige økonomiske støtte og dermed en halvering af skuespillerstaben.

1983

Herning Byråds Skole- og Kulturudvalg stiller Team Teatret det ultimatum enten at tjene underskuddet ind eller lukke.

1984

Herning Byråds Skole- og Kulturudvalg stiller Team Teatret det ultimatum enten at tjene underskuddet ind eller lukke.

1986

I samarbejde med Herning Højskole, BUPL og børne- og unge-teatret Punch i Lund holder Team Teatret for første gang børneteaterfestival. Det bliver en gentagen begivenhed igennem en del år. Der gøres op med det kollektivt ledede teater, og Erling Weise ansættes som teaterleder.

Der bliver skruet ned for de debatskabende og egnsrelaterede forestillinger, mens der bliver lagt mere vægt på nyskreven og især udenlandsk dramatik og musikforestillinger.

1991

Foreningen Team Teatret erstatter andelsforeningen Team Teatret amba. Gymnastiksalen på Nørregades Skole indrettes til teatersal.

– midten af 1990erne

Repertoiret præges blandt andet af store forestillinger, hvor amatører og professionelle arbejder sammen. Der er desuden eksperimenter med at benytte “alternative scener” som eksempelvis Herning Svømmehal og ishockey-stadion.

1996

Team Teatret genindfører børneteaterfestivalen.

1997

Irene Hagerup tiltræder som teaterleder efter en periode med dårlig økonomi og faldende billetsalg. En af hendes mærkesager er at satse mere på børneteater.

2000

Team Teatret opfører sin første egenproducerede børneforestilling “Rejsen”. Samme år fik Team Teatret indfriet sit årelange ønske om at flytte ind i det gamle Hotel Hernings teatersal.

2002

Mikael Helmuth bliver ansat som teaterleder. Han ser det som Team Teatrets fornemmeste opgave at skabe og fortælle en god historie – gerne med overraskelser og musik. Som han siger det: “Vi giver folk noget, de tror, de kender og giver det et skævt vrid”.

2015

Dorthe S. Bebe ansættes som teaterleder, mens Mikael Helmuth fortsætter på teatret som instruktør og skuespiller.

2023

Michael Asmussen tiltræder som ny teaterleder. Hans ønske og fokus er, at alle i Herning skal kunne se sig selv mere i de produktioner, der bliver opsat.

2024

Team Teatret skifter navn til Herning Ny Teater og gennemgår en større ombygning.

Glæd dig også til

Helvedsblomsterne

Helvedsblomsterne

HelvedsblomsterneScene Herning Ny TeaterVarighed 65 minutterTid 24. august kl. 20:00Pris 150 kr. HERNING OPERA FESTIVAL Baudelaires univers Helvedsblomsterne er en sanselig, iscenesat hybridoperakoncert, hvor musik, tekst, krop og rum smelter sammen i et mørkt og...

Når Vinden Vender

Når Vinden Vender

Scene Herning Ny TeaterVarighed 75 minutterTid 17. september - 8. oktoberPris 275 kr. AbonnementEGENPRODUKTION Når Vinden Vender Oplev et råt, nærværende og gribende portræt af tre generationer, der forsøger at finde fælles fodfæste i en tid under hastig forandring....

Vi Er Her Endnu

Vi Er Her Endnu

Scene Herning Ny TeaterVarighed 90 minutter inkl. pauseTid 10. marts - 19. marts 2027Pris 295 kr. Abonnement CO-PRODUKTION // TEATRET SVALEGANGEN, VENDSYSSEL TEATER & HERNING NY TEATER Vi Er Her Endnu En skarp, satirisk forestilling, hvor kaos, humor og kampgejst...

Vind 2 x premierebilletter til vores kommende egenproduktion!

Gå ikke glip af nyheder om kommende forestillinger, konkurrencer og andet eksklusivt indhold. Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, er du automatisk med i konkurrencen om 2 x premierebilletter til vores kommende egenproduktion.

Oplev teatrets magi før alle andre:

* indicates required

You have Successfully Subscribed!