Havet er for eventyrere med virkeligt mod. For havet er stort, rigtig stort! Og på havet er du meget, meget lille.
Når du befinder dig dér, er du helt alene, der er kun dig og havet og stjernerne over dig. Og sejler du ud på de store oceaner, så tager du dit eget og dine medrejsendes liv i dine hænder – så vær forsigtig hvem du rejser med!
I 1947 tog den norske antropolog og videnskabsmand Thor Heyerdahls ud på noget af en ekspedition.
Sammen med fem venner stævnede han ud fra Peru med kurs mod Polynesien. En farefuld færd og et eventyr på en tømmerflåde.
En musikalsk forestilling om at rejse ud i verden, ud mod solen og det ukendte, og her stifte bekendtskab med sit eget, indre kompas.